Startside‎ > ‎Jernbane‎ > ‎Trinbrætter‎ > ‎

Fladbro (Aarhus-Randers)


Sagsakt vedrørende 2. spor Langå-Randers. Til venstre den oprindelige jernbanestrækning fra 1862. Med rødt er anført forslag til forlægning. Kortet viser nødvendigvis ikke det endelige projekt. Bemærk angivelsen (med sort) af Fladbro trinbræt og bemærk (med rødt) angivelsen af et flyttet Fladbro trinbræt. Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv, men kan huske, at der i en gammel tjenestekøreplan fra 1910'erne er anført, at Fladbro trinbræt er beliggende ved en overkørsel. Der ser ikke ud til at være megen overkørsel ved det sorte trinbræt. Men nærkigger man på kortet, kommer man vel til den konklusion, at trinbrættet ikke kan have ligget andre steder. Mig bekendt blev det røde trinbræt aldrig etableret - DSB har aldrig været glade for trinbrætter på dobbeltsporede strækninger - medmindre, der var niveaufri adgang til begge begge perroner (f.eks. Mosskov, Munkebjerg og Broen). Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: TTDSB-100A BB-420 Landsarkivet for Nørrejylland/Thomas Boberg Nielsen.

Postkortet viser ikke Fladbro trinbræt, men toget, der er på vej mod Randers, kører, så vidt jeg kan se, på den nedlagte strækning og befinder sig lige nord for trinbrættet. Postkort. Postgået 5. maj 1940. "Stenders Forlag Eneberettiget - Randers 260." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.